Lunge- og Allergiklinikken Hellerup

Astma og KOL

Astma

Astma viser sig ved vejrtrækningsbesvær, hoste og sejt slim. Det skyldes, at de overfølsomme/allergiske luftveje let forsnævres, så musklerne trækker sig sammen. Den indvendige slimhinde går let itu, og der er en slags betændelse. Hostereflekserne aktiveres lettere.

Astma er arvelig, og kan begynde i alle aldre. Astmaanfald kan fremkaldes af infektioner i luftvejene, psykiske chok (dødsfald, skilsmisse, afskedigelse osv.) og allergistoffer (dyr med pels, husstøvmider, pollen). Mange astmatikere får anfald, når de løber og især i kulde, om natten og ved klimaskift (forår/efterår).

KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse) 

KOL udvikler sig langsomt og snigende med åndedrætsbesvær ved trappegang og gåture. Pludseligt mærker du, at du har "lunger". Det er næsten altid forbundet med, at du har røget i mange år.

Ved lungefunktionen kan vi bestemme, om du har udviklet en KOL  ( FEV-1/ FVC < 70 % ).

Også personer som aldrig har røget måske udsat for passiv røg kan udvikle denne tilstand. Den kan være mild eller moderat og i sværere tilfælde svære og meget svær. Graderes i 4 grader 1-2 er mildere, 3-4 er sværere og kræver en del behandling. 

Din astma kan behandles med lokalvirkende inhalationsmedicin, der indeholder pulver med den aktive medicin.

 

Der findes både Medicin, der åbner luftrørerne, og Medicin, der fjerner betændelsen, slimen og hævelsen. Der er også tabletter singulair som kan løsne kramperne og slimen og hjælpe dig.